23.09.2019

Ydelse, acceleration og el-køreglæde på et helt nyt niveau

STILL fortsætter succesen med RX og har nyudviklet serien RX 60-25/35.

Hamborg den 20.09.2019 – STILL fortsætter succesen med RX og har genoptaget serien RX 60-25/35. RX 60 sætter nye standarder indenfor vægtklassen 2,5 til 3,5 tons med en fortræffelig acceleration og en hastighed på 21 km/t, såvel som endnu engang forbedrede hæve- og sænkehastigheder. Det nye drivkoncept med to motorer, der fås i to ydelsesklasser, såvel som aktiv køling og forkortede ydelsesveje, giver sensationelt korte reaktionstider og en maksimal trækkraft allerede fra første omdrejning. Det viser sig i hidtil uopnåelig dynamik, bedre køre- og omladningsydelser såvel som ren el-køreglæde. RX 60-25/35 begejstrer fra første sekund med sit perfekte forhold mellem performance, tilgængelighed og ergonomi. Derudover tilbyder STILL utallige udvidelsesmuligheder til truckens kabine og betjeningsenhed, der giver føreren maksimal komfort med henblik på at arbejde uden træthed. RX 60 er bedst muligt udstyret til krævende opgaver og særdeles alsidig, når det kommer til opgaver: Til losning og læsning af lastbiler fra siden, til horisontal transport af lastpaller, til stabling af hylder med højder op til 7390 mm såvel som til ordreklargøring.

”Med den nye e-truckserie RX 60-25/35 sætter STILL nye standarder indenfor e-mobilitet for industritrucks. Det er lykkes os, vha. energieffektive teknologier, at udvikle en e-truck til ude og inde med ekstrem høj performance og agilitet, der klarer laster op til 3,5 tons. Hermed er vi med til at fremme tendensen til flere emissionsfrie e-trucks og støtter vores kunder i at implementere deres Green Logistics-strategier og hermed opnå deres bæredygtighedsmål. Med de nye ydelsestal for RX 60-serien, som vi producerer her i Hamborg, er der altså ikke længere grund til ikke at køre e-truck,” siger Thomas A. Fischer, CSO STILL, med overbevisning. Kunder kan i dag vælge mellem i alt syv modeller i serien i rammeversionerne standard og lang, såvel som tele-/Niho- og tredobbelt gaffel. STILL har også udviklet en særlig variant med et lasttyngdepunkt på 600 mm, og dermed højere restbæreevne, til transport af paller i længderetningen, såvel som akavede og tunge laster eller til dyrkningsmaskiner.

Højeste omlæsningsydelse indenfor vægtklassen op til 3,5 tons. RX 60-25/35 overbeviser med den højeste omlæsningsydelse i vægtklassen op til 3,5 tons. På samme tid er modvægtstrucken et sandt rækkeviddevidunder med op til 21 km/t. Den der beslutter sig for STILL lithium-ion-teknologien er endda også herre over treholdsskift uden ekstra batteri. Det nye drivkoncept på forakslen sidder på to vedligeholdelsesfrie vekselstrømsdrev med 80-volt-teknik. I standardversionen yder begge motorer 8,5 kW, og der findes en mulighed for en high-performance-drivaksel med 2x10,5 kW. Hermed har STILL forhøjet drivmotorens ydelse med 40 % og samtidig forbedret energieffektiviteten. Det er opnået vha. nye omformere og en nyskabende konstruktion med særdeles kort kraftoverførsel mellem omformer, de to drivmotorer såvel som pumpemotoren. Takket være den nye skræddersyede aktive køling med robuste ventilatorer med lav vedligeholdelse garanteres en høj termisk stabilitet selv ved den højeste omlæsningsydelse, og det er også muligt med vedvarende drift i sprint-tilstand. Alt i alt opnår RX 60 særdeles høje køreydelser, der ligger så samme niveau som diesel- og gasdrevne trucks. Den typiske elektriske køreglæde kommer også til udtryk i en sportslig acceleration, agilitet og dynamiske køreegenskaber, såvel som hurtig elektrisk nedbremsning eller retningsændring. Det var også muligt at øge den lodrette løftehastighed med last væsentligt over 20 % i high-performance-udgaven vha. den stærkere løftemotor på 25 kW. Begge motorer har trækkraftkontrol og drives modsat ved fuld drejningsvinkel.

Hurtigstart-tilstanden, der gør køretøjet køreklar, så snart føreren har taget plads, og den automatiske fjeder-parkeringsbremse sørger for yderligere tidsbesparelse. Føreren øger sin produktivitet, når denne bruger muligheden for paralleldrift til samtidig drejning, hævning og bøjning med eller uden last.

Ergonomisk arbejdsplads

Hvordan anvendelsesprofilen end ser ud – om det er hos logistikudbydere, i levnedsmiddel- eller drikkevarebranchen eller indenfor teknik – opfylder RX 60 ethvert ønske mht. udstyr. Der er plads til selv store førere i den rummelige, ergonomisk udførte kabine med masser af benplads og kropsfrihed. Den store kabinedør, et håndtag, et stort nedstigningstrin med grov trinkant af stål, såvel som en skridhæmmende gummimåtte, sikrer en behagelig og sikker indstigning i køretøjet. Brugeren har godt udsyn fra et bekvemt førersæde ovenover og over det særdeles robuste beskyttelsestag med ekstraudstyret glas. Udsynet er helt uhindret via panoramaglastaget, der fås som ekstraudstyr. Færre dele foran og den optimale placering af dele og funktioner giver et tydeligt forbedret udsyn fremad. Masser af hyldeplads og en Bluetooth DAB+-radio, MP3- og Cd-afspiller med USB- og jack-stik, såvel som 12 V stikkontakt med USB til opladning af mobiltelefoner eller også en ekstra smartphone-holder opfylder således alle førerens krav. Kabinen kan også udstyres med opvarmning eller klimaanlæg.

STILL tilbyder stadig den største variation mht. truckens betjening, der omfatter forskellige fodpedaler og kontakter på ratsøjlen samt forskellige styringsmuligheder til kørsel og hydraulik: Løftehåndtag, minihåndtag, joystick 4Plus og en helt nyudviklet fingerspidsbetjeningsenhed til præcis og sikker lasthåndtering, såvel som hurtig køreretningsændring. Alle informationer formidles sproguafhængigt og let forståeligt via en fuldgrafisk farveskærm, STILL Easy Control-enheden. Det er også muligt at aktivere visse køretøjsfunktioner med arbejdshandsker påvia store favorit-knapper. Pre-Shift-sikkerhedstjekket sørger for yderligere sikkerhed, hvorved føreren understøttes i den daglige test af trucken via skærmen. Til smart netværkstilslutning kan RX 60 tilsluttes via ekstraudstyr til STILL Fleetmanager med henblik på adgangskontrol og bedømmelse af køretøjs- og driftsdata, eller til onlineportalen STILL neXXt fleet til intelligent og effektiv flådestyring.

Batteriskift i siden for høj tilgængelighed

Behovet for udskiftning af batteriet på RX 60 ved to-skifteholdsdrift bortfalder hyppigt i mange tilfælde pga. den høje energieffektivitet, den store batterikapacitet på op til 775 Ah ved syrebatterier eller ved brug af lithium-ion-batterier. For brugere, der stadig har behov for batteriskift, sker dette fortsat på siden, og batteridøren er blevet yderligere optimeret. Batteridøren, der består af 4 mm tykt blik, kan kun åbnes horisontalt indtil 180 grader bagud. Selve udskiftningen kan foretages af en enkelt person på få minutter med en løftevogn.

STILL tilbyder skræddersyede interne logistikløsninger på verdensplan og virkeliggør det intelligente samspil mellem gaffeltrucks og lagerteknik, software, tjenesteydelser og service. Det, som firmaets grundlægger Hans Still satte i værk med stor kreativitet, iværksætterånd og kvalitet i 1920, udviklede sig hurtigt til et stærkt verdenskendt brand. I dag har mere end 8.000 kvalificerede medarbejdere fra forskning og udvikling, produktion, salg og service andel i at leve op til kundernes krav overalt i verden. Nøglen til virksomhedens succes er højeffektive produkter, som rækker lige fra branchespecifikke pakkeløsninger, for store og små virksomheder, til computerbaserede logistikprogrammer for en effektiv styring af lager og materialeflow.